Menu

Pointdeling i topopgøret mod Rødby..!

image
13. september 2019 kl. 10:35

Trods massivt spilovertag i begge halvlege og et hav af brændte chancer, lykkedes det ikke at fortsætte den gode stime af sejre.

Efter 0-2 ved pausen, viste VB god moral og kom tilbage i kampen med 2 scoringer efter pausen, 1 selvmål og 1 af Martin Stryhn.

Vi generer vidst ikke nogle ved at konkludere, at vi skulle ha’ vundet onsdagens opgør mod Rødby Boldklub.

- men vi kan kun takke os selv, for at måtte nøjes med 1 point.

Vi havde chancer til en føring på flere mål inden Rødby viste tænder, men manglende skarphed og koncentration på afgørende afslutninger og afleveringer holdt Rødby inde i kampen.

Og som det så oftest sker i fodbold, så scorer Rødby på deres første chance, og logisk nok på en stor foræring af gavmildt forsvarsspil. En yderligere Rødby scoring to minutter senere, sendte VB til tælling og et pauseresultat på 0-2.

Selvom første halvleg havde været god på mange parametre, og vi i store perioder havde været gode på bolden, var vi tvunget til at ændre taktisk.

Det betød to angribere og et højere pres, og belønningen kom da også da Martin Stryhn viste stor vilje og pressede målmanden til at lave selvmål til 1-2 inden han senere på en friløber selv udlignede til slutresultatet 2-2.

Vi stod alle og ventede på den 3. scoring som også lå i luften, men trods flere chancer mod et Rødby-hold der havde forskanset sig foran eget felt, så lykkedes det ikke at score yderligere.

Nu kigger vi frem mod udekampen lørdag d. 21 september hvor vi gæster NFC.

 

Kampfakta:

Væggerløse – Rødby 2-2 (0-2)

0-1   42 min Peter Kruse

0-2   45 min Daniel Bornemann

1-2 65 min selvmål

2-2 73 min Martin Stryhn

 

Advarsler: Michael Jensen, Rødby

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies.
Hvad er cookies ?