Menu

Hattrick af Buhn i ny VB-sejr.

image
08. september 2019 kl. 16:39

Hattrick af Buhn i ny VB-sejr.

VB’s LF-serie sejrede 1-5 ude mod et heroisk fightende TGB-mandskab.

- og cifrene lyder igen flotte og komfortable, men vi var ikke i nærheden af at spille noget det ligner en flot kamp.

  1. halvleg var lige i spil, men hvor TGB vandt flest dueller centralt. De kunne såmænd også sagtens være kommet på tavlen, men overplacerede deres store mulighed.

Vi missede da også de muligheder vi fik de første 20 minutter, både Mads Bindzus og Martin Stryhn havde ikke fået indstillet sigtekornet - det havde til gengæld Jonas Buhn, der efter 25 minutter fra kanten af feltet, placerede bolden udenfor TGB-keeperens rækkevidde.

  1. minutter senere sprintede Jonas Hybholt fra alt og alle, og gav Jonas Buhn muligheden for karrierens letteste scoring, da bolden blot skulle trilles ind over stregen til 0-2 som var stillingen ved pause.

Mikkel Larsen og Mads Hasling kom på banen fra 2. halvlegs start, det gav noget mere drive på midtbanen.

Efter kun 5 minutter af 2. halvleg sendte Mads Hasling bolden i dybden mod Hybholt, der igen fik næstsidste fod på Buhn’s scoring til 0-3. 

Ud af ingenting og i en helt ufarlig situation, lykkedes det TGB at reducere til 1-3 da vi snorksov og tillod en friløber til en frisk angriber der bankede bolden i nettet - og så lugtede værterne blod. 

Kun en super redning kort efter fra Oliver Sørensen i målet forhindrede TGB i at reducere yderligere.

 

Selvtillid i tanken til Hybholt

Efter 80 minutter ville Jonas Hybholt også på tavlen - nu var det slut med at lege assistmager… ‘Hybbe’ blev spillet inden om back’en og alene med keeperen blev den flot sat ind i modsatte målhjørne - men ‘Hybbe’ og Aiman skyldte også lidt efter 2 store afbrændere kort forinden.

Til sidst viste kaptajnen stort overblik og sparkefinte, da han midt for mål drev gæk med en forsvarsspiller og køligt lagde bolden i nettet til slutresultat 1-5.

 

Man skal vel andet end lige være tilfreds når man vinder 1-5 ……………..!!

Fakta:

TGB - Væggerløse 1-5 (0-2)

0-1 25. min. Jonas Buhn

0-2 36. min Jonas Buhn

0-3 50. min Jonas Buhn

1-3 72. min Casper Nielsen

1-4 80. min Jonas Hybholt

1-5 88. min Morten Heinecke

 

Ingen advarsler.

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies.
Hvad er cookies ?
Luk