Midtvejsstatus fra Jesper Nielsen

Lidt over midtvejs i eftersæsonen for LF serien og med 4 resterende kampe, giver vores 1. holdstræner Jesper Nielsen en kort status over holdets bedrifter.

Vi er pt placeret som nummer 4, hvilket er mere end godkendt, men når vi kigger vores restprogram igennem (mangler stadig Dølle og Nakskov), og sammenligner med Maribo, som puster os i nakken, så er der en fare for at de overhaler os, og det lever vi med. Målet er at komme iblandt de 6 bedste hold, og det kan vi selv afgøre om vi vil.

– Jeg tror ikke vi taber til Horslunde igen, det burde vi ikke.

Vi kan selv afgøre vores skæbne
Resultaterne er, bortset fra nederlag i premieren i Horslunde, forløbet som forventet og håbet:
– Jeg tror ikke vi taber til Horslunde igen, det burde vi ikke. Horbelev, NFC og Søllested er kampe der har givet os maksimum point, og det var også forventet. Kampen i Maribo, var vi lidt heldige og score i 93 min. til 3-2, men det tager vi gerne med, vi søgte heldet og fik det, selvom Maribo leverede en flot præstation. Ingen havde forventet point mod Frem Sakskøbing, det var en gratis kamp – men til foråret tror jeg vi kan drille dem, hvis det lykkedes os at komme i top 6, og i weekenden spillede vi 0-0 i Nordfalster som er utrolig godt organiseret. Alt i alt en tilfredsstillende pointhøst, og en placering hvor vi kan afgøre vores egen skæbne for foråret.

Formen bliver bedre og bedre
Jeg synes vores træningstilstand er opadgående, og vores form bliver bedre og bedre, men der var også mange der startede på nul, og kombineret med en ’for enkeltes vedkommende’ lang sommerferie, så er der bare lang vej.

så længe spillerne er villige til at lære, så ser jeg det som en styrke og et våben

System og taktik med lidt kompromiser
Det store ønske om at komme med i top 6, har også betydet, at der blevet gået lidt på kompromis med både system og taktik i forhold til modstanderen – der er prøvet flere forskellige formationer af, heldigvis med positivt udfald i de fleste tilfælde, og så længe spillerne er villige til at lære, så ser jeg det som en styrke og et våben, at vi kan variere mellem forskellige formationer, og stadig gøre ondt på vores modstander, samt kende vores plads i hvert enkelt system. De ting får vi bedre tid til at lære med en lang opstart efter vinter og en masse træningskampe.

Pointjagt i de sidste kampe
Nu gælder det om at få skrabet de nødvendige point sammen i sæsonens sidste 4 kampe, og det starter på søndag hvor Tingsted kommer på besøg.

JN

Copyrigt 2016