Menu

VB til tops i LF-serien efter sejr over Dølle.

image
01. september 2019 kl. 11:41

Stadionuret viste 3-0 da kampens dommer Dennis Kaup, fløjtede kampen af fredag aften.

En arbejdssejr kan vel bedst beskrive det.

Vi har i mange kampe leveret flottere fodbold end fredag aften, men det er bestemt heller ikke det vi skal bedømmes på hver eneste gang. 

Til gengæld viste vi os frem fra en anden side, nemlig hvor der skal arbejdes hårdt som hold - og det gjorde alle mand.

Vi vidste vi stod overfor en svær modstander - en modstander der har sort bælte i at stå godt på banen og spille på omstillinger. Det havde vi lidt svært ved at løse, og når vi kom i feltet, blev det oftet clearet af rutinerede Tim Petersen og Kenneth Olsen.

Dølle var også farligst i et par omgange, og kunne med lidt mere skarphed ha’ bragt sig i front.

Heldigvis har vi en keeper i Oliver Sørensen som viste, hvorfor han er en af de dygtigste lokale målmænd. Med et par flotte redninger holdt ‘Olli’ Dølle fra scoring, og pludselig bed vi fra os.

Et præcist udført hjørnespark fra Jonas Buhn i 43. minut, ramte Mads Bindzus i panden, og så brød jubelen ud på stadion.

  1. halvleg sad vi mere på, og Dølle blev holdt fra de store chancer, af et meget veloplagt forsvar anført af Andreas Jacobsen og Morten Heinecke. Det smittede af på resten af holdet, der forsvarede godt når faren kom tæt på.

Samtidig lukrerede vi på de muligheder der opstod, da Dølle måtte længere frem på banen og samtidig ikke havde kræfterne til returløbene.

Vi blev bedre og mere rolige på bolden som kampen skred frem, men vi måtte vente til det 85. minut før afgørelsen faldt. Indskiftede Noah Rygaard noterede sig for sin første assist som seniorspiller, da han havde sidste fod på bolden, som Martin Stryhn bankede op under overliggeren.

Mads Hasling lukkede og slukkede ballet i det 91. minut, da han også udenfor feltet sende kuglen ind langs stolpen efter en omstilling.

3-0 lyder sikkert og komfortabelt, men det kunne sagtens være endt anderledes, hvis Dølle havde udnyttet en af deres chancer inden vi selv kom på tavlen, så kampen var tættere end cifrene lyder.

Der var store roser i Nielsen’s bog til både keeper Sørensen samt hele bagkæden, hvor både Thøger og Skotte leverede fine præstationer, sammen med banens bedste - fødselar Andreas Jacobsen, der løb med flest stemmer. Og så fik Bindzus og Stryhn hul på bylden efter to kampe uden scoring.

Næste kamp er søndag d. 8 september kl. 10.45 mod TGB på udebane.

 

Kamp-Fakta

VB - Døllefjelde 3-0 (1-0)

43. min 1-0 Mads Bindzus

85. min 2-0 Martin Stryhn

91. min 3-0 Mads Hasling Hansen

Ingen advarsler

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester accepterer du vores brug af cookies.
Hvad er cookies ?
Luk