Træner/lederaften Udskriv Email
Skrevet af Amy Andersen   
Mandag, 02. januar 2012 08:25
Fredag den 7. oktober var Væggerløse Boldklub vært ved det årlige træner-lederarrangement. Der var god opbakning til aftenens arrangement på trods af at det var samme aften, hvor Danmark spillede en meget afgørende kvalifikationskamp imod Cypern.
 
2011 årets VB'er blev kåret og prisen gik meget fortjent til John Larsen for en mangeårig dedikeret indsats for Væggerløse Boldklub, som spiller, som træner, som leder og også som coach for nye trænere, som med-arrangør af Mikrofodboldskole og Pigeraketten. Sidst gør John en kæmpe indsats for VB's pigeafdeling, som over de sidste par år er kommet op og stå primært ved John's fortjeneste. John er altid en god ambassadør for VB.
 
Stort til lykke fra Bestyrelsen - vi sætter utrolig stor pris på John's indsats i klubben.
 
Ellers skal der fra Bestyrelsen lyde en stor og varm tak til de mange frivillige, som i det daglige arbejde med stort som småt støtter klubbens arbejde. Tak skal I have. I er  med til at gøre Væggerløse Boldklub til et godt sted at være.
 
mvh/Formanden

 
Banner
Joomla Templates by Joomlashack